Claus Harpsøe ✝ RIP april 2015
ses på Jyderup Realskole 1980/81 i 7. klasse
Tog stod stille på Østfyn efter påkørsel (april 2015)
Næppe var togtrafikken normaliseret efter påskens sporarbejde, før togene igen måtte holde stille.
Togtrafikken mellem Korsør og Odense stod mandag stille i et par timer, efter at en person blev påkørt af et tog på Østfyn.
Ulykken betød, at togene i begge retninger måtte holde stille.
Påkørslen skete ved 17.30-tiden, og først få minutter før klokken 19.30 kunne DSB meddele, at Fyns Politi havde givet lov til at genoptage togtrafikken.
DSB forventer, at både intercitytog og lyntog vil køre med forsinkelser mandag aften. Tirsdag morgen ventes togtrafikken at køre normalt igen.
Mandag ved middagstid blev trafikken på Østfyn med et par timers forsinkelse åbnet efter sporarbejde, der har medført, at passagererne hele påsken måtte rejse med togbusser.
Efter åbningen har togtrafikken på strækningen været præget af forsinkelser på grund af signalfejl, og sidst på eftermiddagen blev togtrafikken helt standset, da en person blev påkørt af et tog.
Ulykken skete ifølge Banedanmark mellem Marslev og Ullerslev øst for Langeskov.
Politiet fik alarmen om påkørslen klokken 17.26, oplyser vagtchef Hans Jørgen Larsen, Fyns Politi.
Politi og redningsfolk har arbejdet på højtryk på ulykkesstedet, men det er mandag aften sparsomt med oplysninger om ulykken.
Den dræbte er en mand, der endnu ikke er identificeret med sikkerhed.
Manden blev dræbt af et lyntog.
På den strækning, hvor ulykken skete, blev der mandag eftermiddag arbejdet med en signalfejl, men ifølge DSB er fejlen nu rettet.
Også på Vestfyn var der mandag eftermiddag forsinkelser på grund af signalfejl i kølvandet på påskens sporarbejder1


Kilde:
Kilde 1: MetroExpress 8. april 2015 efter information fra Henriette Skyum på facebook
Noter:

Sidst opdateret 8. april 2015
©Jyderup Realskole